Los Angeles-strømeren Jimmy Monroe (Bruce Willis) får stjålet et sjældent og yderst værdifuldt baseballkort fra 1952. Det bliver han godt gnaven over, for kortet skulle have finansieret hans datters snarlige bryllup. Samtidig er Jimmys faste makker, Paul Hodges (Tracy Morgan), ved at gå ud af sit gode skind, fordi han er overbevist om, at hans kone er ham utro. Parrets jagt på det forsvundne samlekort kommer ikke til at gå stille af.