Grace Jones (f. 1948), en af vor tids største stilikoner, har som sanger og supermodel siden 1980'erne lagt alt og alle ned. Og selv om hun bliver 70 i år, er hun stadig aktiv. Men i instruktøren Sophie Fiennes nære og personlige portræt af den kompromisløse sanger møder vi også Grace Jones som mor og mormor og et besøg på fødeøen Jamaica viser en helt uventet og kærlig side af Jones, når hun ikke er i rampelyset eller rejser verden rundt.