Efter kuppet i Rio er Dom, Brian og resten af deres slæng spredt for alle vinde. Selv om de hver især fik en god portion penge ud af missionen, har røveriet tvunget dem på flugt uden mulighed for at vende hjem til Los Angeles. Lige indtil Dom bliver kontaktet af sin gamle nemesis, agent Hobbs, der er på sporet af et netværk af dødbringende racerkørere med et kendt ansigt i spidsen. Dom og hans fartglade kompagnonger beslutter sig derfor for at hjælpe mod et løfte om den ultimative betaling: en total benådning, så de alle kan vende hjem til deres familier igen.