Pizzasneglen er lidt af en uundgåelig kending til en børnefødselsdag. Nu trænger den til en 'make-over', og de ni deltagere skal lave deres egen nye version af den populære snack. En flok gæstedommere giver en tiltrængt hjælpende hånd til Katrine og Markus. Den gode gamle kringle er også en kær klassiker, når nogen skal fejres. Denne gang med en traditionsrig opskrift fra Katrines morfar. Og så er der mesterværks-fest i alle køkkener, med temaer som 70´er disco, Spiderman, halloween, Paris, Super Mario og raveparty.