Det er semifinale i Den store bagedyst, og de fire tilbageværende amatørbagere har alle det samme mål: De vil nå finalen. Men vejen dertil er belagt med tre udfordringer, som alle sætter deltagernes tekniske færdigheder på en hård prøve. De skal både lave kager, som er dækket af en perfekt og skinnende glace og i mesterværksudfordringen skabe små, spiselige kunstværker. I den hemmelige udfordring venter der en overraskelse, som i mere end én forstand er et teknisk udstyrsstykke.