Umiddelbart kunne det ligne en dansk version af 'The Simpsons'. 'Pandaerne' er nemlig satire i tegnefilmsformat, og som i Wulffmorgenthalers tegneseriestriber er universet vanvittigt og karikeret. Pandafamilien består af den ynkelige og naive far Tommy, den vrantne og deprimerede mor Debbie med hang til tv, sprut og Nutella, den kyniske og konstant sms'ende teenagedatter Vanessa med jernhårde silikonebryster og den uskyldsrene og meget spørgende søn Conrad.